Fastholdelse af erhvervsskoleelever i Danmark

Klaus Nielsen, Christian Helms Jørgensen , Peter Koudahl og Martin D. Munk (2013) Slutrapport. Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem. Aarhus Universitet.

«Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem» er et omfattende danske forskningsprogram hvor man har studert hvilke faktorer som påvirker frafall i de danske erhvervsfaglige utdannelsene (yrkesutbildning/yrkesfag). Prosjektet er tverrfaglig samarbeidsprosjekt mellom flere institusjoner, forskere og PhD-studenter fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet, samt Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Prosjektet har pågått i perioden 2009-2013 og har blitt ledet fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. En oppsummerende sluttrapport fra prosjektet er nylig publisert.

Målet med dette omfattende samarbeidsprosjektet er formulert som å finne årsaker til det store frafallet i yrkesutdannelsene i Danmark, og diskutere løsninger for hvordan samfunnet bedre kan holde fast de unge på disse utdannelsene.

Bakgrunnen for prosjektet er det høye frafallet i de danske erhvervsutdannelsene, slik situasjonen også er i yrkesutdanningene i flere av de andre nordiske landene. Rundt 30 av alle elever som starter i erhvervsutdannelsene dropper ut i løpet av det første året av utdannelsen. I Danmark anser regjerningen at en velutdannet arbeidsstyrke er avgjørende for landets fremtid, og for å sikre det fremtidige grunnlaget for velferdssamfunnet. Regleringen har et uttalt mål om at 95 prosent av hvert årskull med ungdommer skal gjennomføre en ungdomsuddannelse (gymansieutbildning/ videregåedne utdanning). Høyt frafall i erhvervsutdannelsene er en hindring for å nå dette målet.

Som allerede nevnt er dette er dette et prosjektsamarbeid mellom forskere fra ulike disipliner.  De metodiske tilnærmingene er kvantitative analyser, kvalitative studier i et utvalg av skoler, strukturerte intervjuer med 108 elever, 30 lærere, 10 skoleledere.

Prosjektet innebærer en stor forskningssatsning innrettet mot å forstå dynamikken i hva som motiverer og holder elever fast i yrkes-/erhvervsutdanningene og hvilke faktorer som gjør at mange slutter underveis. Så vidt vi vet, representerer dette det største forskningsprosjektet i nordisk sammenheng som eksplisitt er rettet mot gjennomføring og frafall i skole/utdanning. Det er gitt en bevilgning på 16. mill DKK. fra Strategisk Forskningsråds program ”Strategisk forskning inden for uddannelsesforskning og professionsuddannelsernes arbejdsfelt”. I tillegg bidrar institusjonene som samarbeider om prosjektet med en egenfinansiering på ytterligere 8 mill. DKK.

Prosjektet har hatt en omfattende produksjon. Det er gjennomført tre PhD-avhandlinger og publisert rundt 30 vitenskapelige artikler, pluss en rekke lettere formidlingsartikler.

En publikasjonsliste finnes på prosjektets hjemmeside og i sluttrapporten fra prosjektet.

Sluttrapporten fra prosjektet sammenfatter det man anser å være de viktigste konklusjoner fra prosjektet i fire hovedpunkter. Teksten videre hentet inn fra et kort sammendrag som er utarbeidet fra prosjektet, og som speiler de diskusjoner som føres i sluttrapporten fra prosjektet. 

 

Prosjektet i fem hovedpunkter

[Informasjonen nedenfor er gjengitt fra et oppsummerede faktaark fra prosjektet.]

 

Behov for bedre frafaldsstatistik - og en mere nuanceret opfattelse af frafald

I dag er der en tendens til at se frafald som en statistisk og pludselig hændelse – som noget der sker den dag eleven melder fra uddannelsen.

Frafald skal i stedet opfattes som en proces, der foregår over tid.

Der mangler ensartet, systematisk og lettilgængelig statistik over frafaldet på erhvervsskolerne, der også tager højde for skift af uddannelse.

Der er forskelle på frafaldet fra skole til skole – også udover hvad der kan forklares af forskelle i elevers sociale baggrund. Derfor er analyser af skolernes forskellige tiltag væsentlige. Disse analyser kan gøres generelle og kausale for alle skoler og fag såfremt en korrekt og ens registreringspraksis af data om aktiviteter pålægges erhvervsskolerne.

 

Elevsammensætningen på erhvervsskolerne har ændret sig

Der er en tendens til, at elever, der er kommet ind på erhvervsskolerne i de sidste 10-12 år, hvor frafaldet har været stadigt stigende, kommer i stigende grad fra mindre ressourcestærke hjem.

Ungearbejdsløshedspakken i 1996/1999 og de efterfølgende tiltag har sammen med konjunkturerne betydet, at mindre motiverede eller umodne unge er gået i gang med en uddannelse.

Der findes i dag en stor gruppe uafklarede elever på erhvervsskolerne, og mange af dem, der skubbes ind på uddannelserne har væsentligt færre ressourcer til og dårligere forudsætninger for at gennemføre dem.

Elevers sociale, skolemæssige og etniske baggrund, har betydning for frafaldssandsynligheden.

Forskel på elever og læreres opfattelse af, hvad der er væsentligt at engagere sig i. Elever engagerer sig primært i konkrete færdigheder, der sikrer praktikplads og job, mens lærerne også forventer engagement i skoleaktiviteter som at møde til tiden og vise interesse for faget.

Erhvervsskolerne og deres undervisningsform har dog generelt potentiale til at fastholde svagere elever, fordi den praktiske undervisning adskiller sig fra deres tidligere skoleerfaring. 

 

Dynamikken mellem lærer og elever og mellem eleverne indbyrdes, har betydning for frafaldet

Det væsentligt, at erhvervsskolernes læring foregår i faglige læringsfællesskaber.

Især eleverne på de tekniske skoler foretrækker værkstedet som læringsarena.

Teoretiske fagelementer, der nemt kan relateres og omsættes til praksis foretrækkes og opleves som motiverende, og værkstedet opleves som en positiv kontrast til folkeskolen.

Mentorordninger, idrætsundervisning og den lange række af andre tiltag, som erhvervsskolerne har etableret for at mindske frafaldet fylder ikke i elevernes bevidsthed.

Er læreren fraværende, f.eks. på grund af store hold, nedsætter det motivationen og betyder, at elever ”går i stå”.

Lærerne er inkarnationen af den kommende faglighed for eleverne. Derfor har lærernes praktiske erfaring stor betydning

Det er demotiverende for alle elever, hvis nogle elever får for lang snor i forhold til det faglige arbejde og de opstillede regler for afleveringer, deltagelse osv.

Der er et indbygget dilemma for lærerne i, at de både skal fastholde frafaldstruede svage elever og sikre et højt fagligt niveau. Der er eksempler på, at nogle undervisere anlægger en ”vent og se”-tankegang, og venter på, at de svageste falder fra.

 

Lærepladssituationen er en væsentlig frafaldsårsag – især for svagere elever

Lærepladsproblematikken er særdeles væsentlig i forhold til både fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne.

Elever, der har en læreplads, oplever dette som en styrkelse af deres faglige identitet, og som noget, der fastholder dem i uddannelsen.

Der er en tendens til, at elever, der får en læreplads, har et stærkt netværk gennem familie og venner og/eller forældre som er faglærte og/eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Når lærerne præsenterer lærepladssituationen som vanskelig, har det en stærk demotiverende effekt overfor især de svageste elever.

Lærere bruger ofte deres eget netværk til at formidle lærepladser – nogle elever beretter dog om, at det ofte er de elever, der fremstår motiverede og stærke, der får formidlet praktikpladser via læreren.

 

Grundforløbenes organisering har betydning for frafald

Erhvervsskolerne opererer med differentierede grundforløb til stærkere og svagere elever på mellem 20 og 40 uger – nogle gange helt op til 60 uger.

Skolerne organiserer deres grundforløb forskelligt. I undersøgelsen skelnes blandt andet mellem Clear Cut-modellen (CC), hvor eleverne fra starten opdeles efter faglig og social formåen, og Wait And See-modellen (WAS), hvor eleverne opdeles efter 15-20 uger, når skolen i højere grad kender deres faglighed.

WAS-modellens organisering af grundforløbet har på nogle skoler en samlet positiv model- og skole effekt i forhold til fastholdelse og bidrager dermed til en mindskelse af frafaldet.

En årsag kan være, at skolerne har mere viden om elevernes faglige formåen, når beslutningen om en forlængelse sker samtidig kan denne i højere grad ske som en løbende proces i dialog med eleven, Derved får skolerne mulighed for at blande eleverne mere hensigtsmæssigt end det er tilfældet under CC-modellen.

En alternativ forklaring kan være, at de svagere elever får mulighed for at gå med de stærkere elever, som afslutter deres uddannelse efter 20 uger.

Endelig kan højere lærerforventninger på WAS-holdene bidrage til at holde frafaldet nede.

Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at grundforløbsmodellen anvendes med omtanke, da opdelingen i svage og stærke elever kan være selvopfyldende.

 

 

Les videre

Les publikasjonslisten fra prosjektet her.

Les sluttrapporten fra prosjektet her.
 

Sted: